Slip for arveafgiften ved at oprette et testamente
Uanset om man får oprettet et testamente eller ej, skal arvingerne betale en afgift til Staten. Arveafgiften går juridisk under navnet ”boafgift”.
Størrelsen på boafgiften afhænger af relationen til afdøde. Mens ægtefæller betaler 0 % i arveafgift, betaler børn og forældre 15 % i arveafgift.
Øvrige personer, der arver, betaler en afgift på 36,25 % til Staten.
Hvad angår ugifte samlevende gør det særlige sig gældende, at den længstlevende samlever betaler en boafgift på 15 % af den arv som tilfalder fra den afdøde. Afgiften på 15 % er dog betinget af, at man enten har haft et samlivsforhold (fælles bopæl) i mere end 2 år eller venter, har haft eller har børn sammen.
I modsat fald – altså i det tilfælde, at man har haft et samlivsforhold (fælles bopæl) i mindre end 2 år eller hverken venter, har haft eller har børn sammen – så skal den længstlevende samlever betale en afgift på 36,25 % af arven.
Hos MinFamilieRet har vi et indgående juridisk kendskab til området og kan derfor med vores kompetencer sikre, at der i visse tilfælde kan slippes for afgiften. Dermed kan vi sørge for, at der tilfalder arvingerne mere i arv.
Udover at I slipper for boafgiften, så kan I under visse omstændigheder også slippe for at betale et salær til MinFamilieRet for testamentet.
Kontakt os uforpligtende for at høre nærmere om denne mulighed og hvordan det præcis fungerer.
Ønsker du 1 times gratis rådgivning?
Hvad er et testamente?
Et testamente er et juridisk dokument, hvori du kan bestemme, hvad der skal ske med dine ejendele og din formue, når du går bort.
Med et testamente kan du altså selv vælge, hvem dine arvinger er og hvordan arven skal fordeles. Det kan således sagtens være personer, som du ikke er i familie med.
Med andre ord er det altid en god ide at oprette et testamente, men især for ugifte samlevende, som ikke kan arve uden et testamente. Det kan du læse nærmere om længere nede.
Blandt mange af de situationer, hvor et testamente særligt kan anbefales kan være følgende tilfælde:
- Du ønsker at andre end din ægtefælle og biologiske børn (også) skal arve – eksempelvis en ven, dit stedbarn eller en forening
- Du er ugift samlevende og ønsker at din samlever også skal have del af arven
- Du ønsker at begrænse din ægtefælle eller dine biologiske børns arv
- Du ønsker at nogen skal arve mere end andre
Selvom der oprettes et testamente, skal du dog være særlig opmærksom på, at visse arvinger altid har ret til arv, såkaldt tvangsarv.
Hvad er tvangsarv?
Tvangsarven skal du kun være opmærksom på, hvis du har ægtefælle eller livsarvinger i form af børn, børnebørn eller oldebørn. Tvangsarven er den andel af din arv, der uanset hvad du har skrevet i dit testamente, tilkommer dine tvangsarvinger.
Reglerne om tvangsarv er nemlig ufravigelige og kan ikke tilsidesættes i et testamente.
Ifølge arveloven har dine tvangsarvinger altid krav på 25 % af din arv, og hvis du efterlader ægtefælle og børn, skal tvangsarven deles med 12,5 % til ægtefællen og 12,5 % til deling mellem dine livsarvinger.
Uden et testamente vil hele din arv fordeles lige mellem din ægtefælle og dine livsarvinger, men ved et testamente kan du begrænse deres andel af arven til en fjerdedel. Med et testamente kan du med andre ord, hvis du er gift eller har livsarvinger, mulighed for at disponere 75 % af din arv.
Hvis du hverken har ægtefælle eller livsarvinger (børn, børnebørn eller oldebørn) kan du frit disponere over hele din arv gennem et testamente.
Hvis du derimod vælger ikke at oprette et testamente og samtidig ikke har tvangsarvinger, så tilfalder arven først dine forældre og derefter dine søskende (halv- og helsøskende), hvis dine forældre ikke er i live.
Særligt om tvangsarv til børn
Er der tale om en større formue, kan tvangsarven begrænses til 1.360.000 kr. (2022), selvom det er mindre end 25 % af arven.
Det betyder, at hvis tvangsarven for eksempel svarer til 1.500.000 kr., kan den begrænses til 1.360.000 kr. Denne regel gælder dog kun for livsarvinger (børn) og ikke ægtefæller.
Ugifte samlevende
Det er en bred misforståelse, at ugifte samlevende har samme arverettigheder som ægtefæller. Dette er ikke tilfældet.
I det tilfælde at din samlever går bort arver man som ugift samlever intet. Dette er uanset forholdets længde og uanset om man har børn sammen eller ej. I stedet vil arven uden testamente fordeles i følgende rækkefølge:
1. Afdødes børn
2. I mangel af børn: Afdødes forældre og derefter søskende (hel- og halvsøskende)
3. I mangel af forældre og søskende: Afdødes bedsteforældre og derefter afdødes mor- og farbrødre samt fastre og mostre.
Med andre ord efterlades man som ugift samlevende med ingen ting.
Dette kan I dog lave om på ved at få oprettet et testamente. Ved at oprette et testamente kan ugifte samlevende sikre hinanden økonomisk, når den ene part går bort.
Såfremt I enten har haft et samlivsforhold (fælles bopæl) i mere end 2 år eller venter, har haft eller har børn sammen kan I omfattes af reglerne for et udvidet samlevertestamente. I det udvidede samlevertestamente kan I bestemme, at den længstlevende samlever skal arve op til 87,5 % af alt, hvad den førstafdøde ejer. De resterende 12,5 % vil tilfalde førstafdødes børn som tvangsarv.
Hvis I ikke opfylder kravene for et udvidet samlevertestamente, vil den længstlevende i stedet kunne arve op til 75 % ved at få oprettet et almindeligt testamente. De resterende 25 % vil tilfalde førstafdødes børn.
I det tilfælde førstafdøde ingen børn har, kan førstafdøde naturligvis disponere over hele arven i testamentet og dermed begunstige sin samlever eller for den sags skyld andre fuldt ud.
Ofte stillede spørgsmål
Uden et testamente arver din ægtefælle 50 % og børnene 50 %.
Som længstlevende ægtefælle kan det have fatale konsekvenser at blive efterladt uden testamente – endda den konsekvens, at man som længstlevende ægtefælle er nødsaget til at gå fra hus og hjem, for at børnene kan få deres del af arven.
Ved at oprette et testamente kan man dog undgå denne situation. Gennem et testamente har man mulighed for at testere op til 87,5 % af arven til ægtefællen. De resterende 12,5 % vil tilfalde børnene. Omvendt kan man også testere mere til børnene, helt op til 87,5 %.
Såfremt man ønsker, at andre end ægtefælle og børn også skal arve, så er det nødvendigt med et testamente.
Desuden kan du gennem et testamente gøre den del af arven, der tilfalder dine børn, til særeje. Dermed får dit barns ægtefælle eller kommende ægtefælle ikke del i arven ved en evt. skilsmisse.
I det tilfælde du er gift og ikke har børn vil din ægtefælle arve 100 % af din formue. Men hvad sker der så, når længstlevende ægtefælle også går bort? I den situation vil længstlevende ægtefælles familie arve hele formuen – med andre ord arve både førstafdødes formue samt længstlevendes egen formue.
Derfor er det vigtigt at få oprettet et testamente. Gennem et testamente har du også mulighed for at bestemme, hvad der skal ske med din arv, når din ægtefælle på et tidspunkt også går bort. Skal den tilfalde din egen familie, velgørende foreninger eller noget helt tredje? Uden et testamente vil arven, som sagt tilfalde den længstlevende ægtefælles familie, når vedkommende også går bort.
Du har gennem et testamente desuden mulighed for at gøre arven til særeje. Dermed undgår du, at arven skal deles, såfremt din ægtefælle vælger at blive gift igen.
I det tilfælde du er gift og ikke har børn vil din ægtefælle arve 100 % af din formue. Men hvad sker der så, når længstlevende ægtefælle også går bort? I den situation vil længstlevende ægtefælles familie arve hele formuen – med andre ord arve både førstafdødes formue samt længstlevendes egen formue.
Derfor er det vigtigt at få oprettet et testamente. Gennem et testamente har du også mulighed for at bestemme, hvad der skal ske med din arv, når din ægtefælle på et tidspunkt også går bort. Skal den tilfalde din egen familie, velgørende foreninger eller noget helt tredje? Uden et testamente vil arven, som sagt tilfalde den længstlevende ægtefælles familie, når vedkommende også går bort.
Du har gennem et testamente desuden mulighed for at gøre arven til særeje. Dermed undgår du, at arven skal deles, såfremt din ægtefælle vælger at blive gift igen.
Som samlevende arver man ikke efter hinanden på trods af samlivets varighed. Dermed vil man i bogstavelig forstand blive efterladt med ingen ting. Det er derfor nødvendigt at få oprettet et testamente, hvis man ønsker at sikre hinanden, når den ene part går bort.
Jeres arv vil i stedet tilfalde hver jeres egne familier.
Er I samlevende arver I ingen ting efter hinanden – og det er på trods af hvor lang tid samlivsforholdet har eksisteret. Det er kun afdødes biologiske børn, der arver efter afdøde.
Din samlever vil dermed kunne risikere at gå fra hus og hjem. I praksis vil det betyde, at I det tilfælde I ejer en bolig sammen, så vil huset blive sat til salg, således at børnene kan få deres andel af huset, som de arver.
Det er derfor hensigtsmæssigt at oprette et testamente (et udvidet samlevertestamente) for at sikre din samlever. Yderligere kan et testamente anbefales, hvis man ønsker, at stedbørnene også skal arve.
I det såkaldte udvidede samlevertestamente kan man bestemme, at samleveren skal arve op til 87,5 % af alt, hvad afdøde ejer. De resterende 12,5 % vil tilfalde afdødes biologiske børn som tvangsarv.
Det er desuden muligt at gøre arven til særeje, således at arvingerne slipper for at dele arven med deres ægtefæller eller fremtidige ægtefæller i tilfælde af en eventuel skilsmisse.
Der skal som udgangspunkt betales en arveafgift, som for børnenes vedkommende er 15 % og samleverens vedkommende er mellem 15 – 36,25 %, alt efter forholdets varighed. Hos MinFamilieRet kan vi i visse tilfælde sørge for, at I slipper for at betale boafgift. Dermed kan vi sikre, at der tilfalder arvingerne mere i arv.
Desuden kan det anbefales at få oprettet et børnetestamente, hvis jeres børn er under 18 år. Gennem et børnetestamente kan I bestemme, hvem forældremyndigheden skal tilfalde, hvis den ulykkelige situation skulle indtræffe, at I begge går bort.
Hvis du er enlig med børn, så tilfalder hele din arv, når du går bort, dine livsarvinger (først børn og i tilfælde af at dine børn ikke lever så dine børnebørn).
Med et testamente kan du gøre dine børns arv til særeje, således at de slipper for at dele arven med deres ægtefæller eller fremtidige ægtefæller i tilfælde af en eventuel skilsmisse.
Et testamente kan også anbefales, hvis du også ønsker at begunstige andre end dine børn.
Hvis børnene endnu ikke er fyldt 18 år, så kan det desuden også kraftigt anbefales at få oprettet et børnetestamente. Gennem et børnetestamente kan du have indflydelse på hvem, der skal have forældremyndigheden, når du går bort. Du kan læse mere om børnetestamente på vores hjemmeside under ”Børnetestamente”.
Børnene skal som udgangspunkt desuden betale en arveafgift på 15 %. Hos MinFamilieRet har vi et indgående juridisk kendskab til området og kan derfor med vores kompetencer sikre, at der i visse tilfælde kan slippes for afgiften.
Dermed kan vi sørge for, at der tilfalder arvingerne mere i arv. Kontakt os for denne mulighed.
Hvis du er enlig og ikke har fået børn vil din arv tilfalde dine forældre. I det tilfælde dine forældre ikke er i live vil det i stedet være dine søskende, som arver dig.
Ved at få oprettet et testamente kan du få lov til at bestemme, hvem der skal arve dig og hvor meget de skal arve dig. Det kan være en barndomsven, en nabo eller en velgørende forening.
De skal som udgangspunkt betale en arveafgift på 36,25 % til Staten.
Hos MinFamilieRet kan vi i visse tilfælde sørge for, at I slipper for at betale boafgift. Dermed kan vi sikre, at der tilfalder arvingerne mere i arv. Kontakt os for denne mulighed.
Ønsker du at høre nærmere?
Udfyld nedenstående formular og bliv ringet op af vores jurister gratis.
Juridiske løsninger skræddersyet til jeres behov.