Når to personer indgår i et ægteskab, indebærer dette at der pr. automatik opstår såkaldt “formuefællesskab”.
Det betyder, at i tilfælde af f.eks skilsmisse eller død, bliver den samlede fælles formue delt lige, medmindre andet er aftalt. Hvis I som ægtefæller ikke ønsker at dele jeres ejendele i tilfælde af skilsmisse eller død, skal I oprette en ægtepagt om særeje.
Der findes forskellige former for særeje. Eksempelvis kan man vælge at gøre hele formuen til særeje, gøre den del af formuen man ejede inden ægteskabet til særeje eller gøre visse ejendele eller et bestemt beløb til særeje
Ligeledes kan man vælge mellem kombinationssæreje, skilsmissesæreje, fuldstændig særeje og tidsbegrænset særeje m.fl.
Det er ligeledes muligt at lave en kombination af disse. Uanset hvilken form for ægtepagt, der vælges, forudsætter det dog, at begge ægtefæller er enige herom.
Karakteristisk for de forskellige typer af særeje
Kort kan det nævnes, at det der kendetegner en ægtepagt med skilsmissesæreje er, at i tilfælde af skilsmisse eller separation deles særejet ikke med ægtefællen, hvorimod særejet bliver til formuefællesskab ved død.
Fuldstændigsæreje indebærer derimod, at særejet er særeje i tilfælde af separation og skilsmisse men også i tilfælde af død.
Karakteristisk ved kombinationssæreje er, at der er tale om særeje ved skilsmisse men ikke ved dødsfald. Ved dødsfald bliver den førstafdøde ægtefælles formue til formuefællesskab mens den længstlevende ægtefælles formue forbliver særeje. Kombinationssæreje er især hensigtsmæssig, hvis man ønsker at sikre den længstlevende ægtefælle så godt som mulig.
Tidsbegrænset særeje er, som navnet også indikerer, at en ægtefælles særeje tidsbegrænses i en vis periode og derefter bliver til formuefællesskab. Eksempelvis kan man aftale, at alt er særeje de første 5 år af ægteskabet, hvorefter det så bliver til formuefælleskab.
Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies. Læs mere
Fejl: Kontaktformular ikke fundet.